Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

41 mål i 50 kampe: Brandvarm angriber vil til United

19.12.2023 Kl. 20:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For tredje januarvindue i træk, kan der være en erfaren angriber på vej til Manchester United.

Tidligere på dagen kunne Fabrizio Romano fortælle, at klubben havde i alt tre angribere på ønskelisten.

Særligt mål har været et problem, og klubben vil på ny forsøge at se, om en ny angriber vil kunne løse det problem.

Tidligere har Manchester United hentet Wout Weghorst og Odion Ighalo i de seneste transfervinduer i januar måned.

Navnet Mauro Icardi rummer dog en anelse mere klasse end de to førnævnte, og den brandvarme angriber er på radaren hos De Røde Djævle.

Det skriver mediet Football Transfers, der samtidig beretter, at argentineren også selv skulle være lun på idéen.

I første omgang vil der være tale om en lejeaftale, hedder det sig.

Alene i denne sæson har Icardi scoret 17 mål i 25 kampe for Galatasaray, heriblandt et mod Manchester United i 3-2-sejren på Old Trafford i Champions League i oktober.

30-årige Icardi har i alt scoret 41 mål i 50 kampe, siden han skiftede til Galatasaray for 73 millioner kroner i 2022.

Den argentinske legende Hernan Crespo har tidligere skamrost Icardi.

– Icardi er en komplet angriber. Han kan score med sin højre fod, sin venstre fod og sit hoved. I feltet bevæger han sig, som om, han ejer det. Løb imod forsvarerne, tunneller, et pludseligt temposkift. Alt med øje for at skabe et mål.

– Han har fornemme kvaliteter, og derudover en kraftfuld fysik, sagde Crespo til La Gazzetta dello Sport.

Annonce