Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skader kan forpurre stor transfer til Premier League

29.11.2023 Kl. 14:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I januar 2020 hentede RB Leipzig den nu 25-årige Dani Olmo hos kroatiske Dinamo Zagreb.

Den spanske landsholdsspiller står i denne sæson noteret for seks mål og et enkelt oplæg i syv kampe.

Det er ikke nogen hemmelighed, at spanieren tit er skadet. Lige nu er han ude i et par uger.

Gennem længere tid har han været sat i forbindelse med et skifte væk fra Leipzig. Han har en frikøbsklausul på 447 millioner kroner, og den er til at betale for de fleste topklubber i Europa.

Konkret har FC Barcelona, Atlético Madrid, Chelsea, Arsenal og Manchester United vist interesse for Olmo.

Men tyske Sport Bild skriver nu, at skaderne kan spænde ben for et stort skifte for Olmos vedkommende, idet det er tvivlsomt, at de nævnte klubber vil betale 447 millioner kroner med en så voldsom skadeshistorik.

Som følge heraf kan Olmo, der har kontrakt med Leipzig frem til sommeren 2027, også være at finde i Bundesligaen i den kommende sæson.

I alt er det blevet til 27 mål og 30 oplæg i Leipzig-trøjen, mens han for Spanien har spillet 32 A-landskampe med syv mål til følge.

Annonce