Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

390 mio. kroner: United stadig i spil til Atletico Madrid-stjerne

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.07.2021 Kl. 12:14
Manchester United ligger stadig i svinget til at hente Atletico Madrid-spilleren Saul Niguez. 390 millioner kroner lyder spanierens prisskilt på.

Atletico Madrids midtbanespiller Saúl Niguez er åben for et exit denne sommer, efter Atleti valgte at bruge 35 millioner euro på Udinese midtbanespilleren Rodrigo De Paul, der spiller samme position som Saul.

Det har har længe forlydt af stort set alle relevante kilder, at Atletico Madrid har forhandlet med Barca omkring en byttehandel, der også involverer angriberen Antoine Griezmann.

Indtil videre er man dog ikke blevet enige, da Atletico Madrid ikke mener, at de bør lægge penge oveni i aftalen, hvilket Barcelona kræver.

Transferguruen Fabrizio Romano har hele tiden forsikret Premier League-fans om, at trioen Manchester United, Chelsea og Liverpool alle har fulgt situationen og skulle stå klar, hvis Saúl ikke ender i Barcelona.

Denne søndag eftermiddag forlyder der nu omkring en opdatering i situationen. Og det er United, der trækker overskrifterne.

De Røde Djævle er fortsat i gang med at undersøge muligheden for at hente spanieren, som Ole Gunnar Solskjær gerne ser på Old Trafford, hvis Paul Pogba skulle ende med t skifte til PSG.

Udviklingen erfares af Sky Sports via avisen Mail.

SSN tilføjer, at Saúls prisskilt ligger på cirka 45 millioner pund, altså 390 millioner kroner.

Annonce