38-årige David Luiz overrasker alle – ny klub i Europa
David Luiz er tilbage på europæisk grund.
Den tidligere Chelsea- og Arsenal-stjerne har skrevet under med en ny klub.
Den brasilianske forsvarsspiller forlod England i 2021 til fordel for brasilianske Flamengo, inden han i begyndelsen af 2025 skrev under med Fortaleza Esporte Clube.
Men midtstopperen tilbragte kun syv måneder i klubben, som han forlod i begyndelsen af denne måned.
Han skal dog ikke gå arbejdsløs særlig længe.
Han har nemlig skrevet under på en aftale med Pafos FC fra Cypern. Den 38-årige stopper har fået kontrakt til 2027.
– Denne markante transfer markerer et historisk øjeblik i cypriotisk fodbold. Ankomsten af en global superstjerne, hvis navn har gjaldet ud over de største stadions i hele verden, skriver klubben på sin hjemmeside.
– David Luiz er en sand titan i den moderne fodboldverden.
– For mere end 15 år siden, har han konkurreret i toppen af sporten, og han har mødt beundring verden over for sit kommanderende væsen, tekniske snilde og uimodståelige karisma.
– Gennem hele sin karriere, har han efterladt et minde hos alle klubber, han har været hos, tilføjer klubben.
Pafos FC spiller i den bedste række på Cypern, og klubben er desuden nået frem til tredje kvalifikationsrunde i Champions League, hvor et opgør mod Dynamo Kyiv venter.
Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlunds fremtid nu er afgjort. Læs mere her.


















