375 millioner: Manchester United vil kapre kæmpe transfer
Manchester United har gennemført købet af tre spillere denne sommer. Matheus Cunha, Diego Leon og Bryan Mbeumo er således ankommet til Old Trafford.
United har brugt 1,1 milliard kroner på nye spillere, og nu er fokus rettet mod at hente en ny angriber, der skal erstatte danske Rasmus Højlund helt fremme.
De Røde Djævle havde håbet, at enten Liam Delap eller Viktor Gyökeres ville tilslutte sig klubben denne sommer, men sådan gik det som bekendt ikke.
I stedet har Manchester United måttet lede efter alternativer.
Og en sådan har man fundet i form af Randal Kolo Muani, der er på kontrakt hos den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain.
Ifølge den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport er United klar til at optrappe interessen for Kolo Muani, og det ventes, at klubben inden for de kommende dage sender et bud af sted til Paris.
Det er endnu uvist på nuværende stadie, hvad dette bud vil lyde på og hvilken betalingsstruktur, det måtte have, selvom franskmanden dog er tilgængelig til en ganske lav pris.
Paris Saint-Germain gav selv svimlende 675 millioner kroner for Kolo Muani, da man i sommeren 2023 hentede ham i tyske Eintracht Frankfurt.
Nu er han dog tilgængelig for 375 millioner kroner, så klubben står til et direkte tab på 300 millioner kroner efter to sæsoner.
Fra Corriere dello Sport lyder det, at United er klar til at true Juventus i kampen om den 26-årige franskmand, der tilbragte anden halvdel af den forgangne sæson hos klubben fra Torino.
Det blev til en stærk afslutning på sæsonen, hvor han fik netmaskerne til at blafre fem gange i sine sidste otte kampe for klubben.
Nu vil United forhindre, at han i næste sæson tørner ud på Allianz Stadium.
Guardiola smider karrierebombe: ‘Jeg stopper. Det er besluttet’


















