Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

354 millioner: Højlund-skifte rykker tættere på

Af Morten Jørgensen
06.06.2025 Kl. 17:29

Rasmus Højlund er trods sine store udfordringer i Manchester United i søgelyset hos en af verdens bedste klubber lige nu.

Det er den italienske storklub Inter, som har en stor interesse i den danske landsholdsspiller, og nu kan The Telegraph fortælle mere om den aktuelle situation. 

Meldingen fra det engelske medie går på, at Inter har lavet uformelle forespørgsler i forhold til at hente den 22-årige dansker. 

Inter er ikke skræmt af, at Rasmus Højlund ikke har fået tingene til at spille efter sit skifte fra Atalanta til Manchester United for næsten to år siden. 

Dengang kostede han på den gode side af 600 millioner kroner, og den pris er der ingen chance for, at Manchester United kan få tilbage nu. 

I stedet går meldingen på, at vil kunne sælges for 354 millioner kroner, og det er formentlig ikke en pris, der afskrækker den tabende Champions League-finalist. 

Dog forlyder det samtidig, at Inter i første omgang vil foretrække at leje Rasmus Højlund den kommende sæson, hvor der vil blive inkluderet en købsoption i aftalen. 

Der er dog grund til at tro, at Manchester United vil satse på, at der bliver tale om et salg af danskeren. Det vil nemlig åbne døren for, at klubben så i højere grad kan bruge penge på nye spillere. 

Den tidligere FC København-spiller har stadig en stor stjerne i italiensk fodbold, hvor han brød igennem for Atalanta, og flere Serie A-klubber er løbende blevet meldt interesseret i ham. 

Hos Inter ser det nu ud til, at den tidligere rumænske topspiller Christian Chivu bliver ny cheftræner efter Simone Inzaghi, som er taget til Al-Hilal. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce