Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

350 millioner: United har fundet perfekt Casemiro-afløser

Af Emil Plovgaard
21.03.2024 Kl. 17:22

Manchester United har udset sig João Gomes fra Wolves som den ideelle afløser for Casemiro.

Det beretter avisen Daily Mirror.

United ventes at skille sig af med den 32-årige brasilianer til sommer, idet Sir Jim Ratcliffe ønsker at bygge en yngre trup op fra bunden.

I denne sæson har den brasilianske midtbanespiller allerede misset 16 kampe på grund af skader, og i den kommende weekend er han ikke i aktion for Brasilien mod England, idet han har måttet trække sig med helbredsproblemer.

LÆS OGSÅ:

Avis: United har planlagt to handler til sommer

Medie: Er han Ten Hags afløser?

Højlund skal doseres: Hjulmand har talt med ten Hag

I stedet for Casemiro, kan det blive netop Gomes, som optræder på Brasiliens midtbane på Wembley, og det kan dermed blive hans første A-landskamp.

Desuden kan han på længere sigt også udfylde skoene for Casemiro hos United, lyder det.

Wolves købte Gomes fri af kontrakten med Flamengo i hjemlandet for et år siden for omkring 100 millioner, og klubben fra Molineux vil nu kræve bud på omkring 350 millioner kroner, før man er villig til at indgå i en dialog.

Foruden United, er også Tottenham og Newcastle på banen i forhold til et eventuelt bud, ligesom Wolves alllerede skulle have kig på mulige erstatninger.

Klubben kan blive tvunget ud i et salg af nogle af sine nøglespillere, såfremt man vil leve op til reglerne om økonomisk bæredygtighed i Premier League. I denne sæson har vi set flere eksempler på, at det langt fra kan betale sig at have rod i økonomien, for både Everton og Nottingham Forest er blevet straffet som følge af netop dette.

Gomes skinnede i særdeleshed igennem, da det lykkedes Wolves at besejre de forsvarende engelske mestre fra Manchester City med 2-1. I den forgangne måned scorede han desuden begge mål i 2-1-sejren over Tottenham.

Annonce