
336 millioner: Arne Slot vil genforenes med midtbanespiller
Arne Slot er blevet udpeget som ny cheftræner for Liverpool, og der venter ham nu en stor opgave.
Den hollandske træner skal være med til at udpege de spillere, der skal hentes til klubben i det kommende transfervindue.
Og der bliver naturligvis spekuleret i, hvem Arne Slot gerne vil bringe til Liverpool, som kan gøre dem til mesterskabskandidater i næste sæson.
Seneste skud på stammen er Orkun Kökçü fra Benfica.
Ifølge den portugisiske avis A Bola er Orkun Kökçü en spiller, der står højt på Arne Slots ønskeliste for det kommende transfervindue.
Den tyrkiske midtbanespiller har arbejdet under Arne Slot i to sæsoner i Feyenoord-tiden. Sidste sommer forlod han den hollandske klub til fordel for Benfica.
Benfica betalte angiveligt 225 millioner kroner for Orkun Kökçü, og den portugisiske klub vil kræve et større beløb, hvis de skal sælge ham.
Ifølge avisen vil det koste mere end €45 millioner, hvis Orkun Kökçü skal sælges. Det svarer til 336 millioner kroner.
Orkun Kökçü er 23 år og gør sig gældende på den centrale midtbane, hvor han både kan agere defensiv og offensiv midtbanespiller.
I den netop overstående sæson i Liga Portugal blev det til syv mål og otte assists i sin første sæson i Benfica-trøjen.
Læs også: Afslører: Jeg takkede nej til Liverpool-jobbet
















