Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

330 millioner: Sommersigning tæt på United-exit

Af Emil Plovgaard
17.12.2024 Kl. 22:21

Manchester United skal angiveligt til samtaler med Joshua Zirkzee og spillerens agent, Kia Joorabchian, inden for de kommende dage.

Seks måneder er gået, siden De Røde Djævle hostede op med 330 millioner kroner for at købe hollænderen fri af sin kontrakt med italienske Bologna.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Rashford sprænger bombe i nyt interview

Det er dog blot blevet til tre mål i 23 kampe, og den nyansatte cheftræner, Ruben Amorim, har muligvis allerede udelukket Zirkzee fra sine langsigtede planer.

Et skifte tilbage til Serie A kan meget vel komme på tale – og det kan ske allerede i det kommende transfervindue, der åbner i næste måned, lyder det nu. 

Således beretter italienske Tuttosport, at Joorabchian vil indlede forhandlinger med Manchester United med henblik på at få en afklaring på Zirkzees fremtid forud for det kommende transfervindue.

Juventus er angiveligt favoritter til at lande en aftale med angriberen, da klubbens cheftræner, Thiago Motta, angiveligt gerne vil genforenes med Zirkzee, som han kender fra deres fælles tid hos Bologna.

I sidste måned var der forlydender om, at en byttehandel kan finde sted, som vil sende Douglas Luiz den modsatte vej.

Der var på et kort tidspunkt opblomstring for Zirkzee, der nettede to gange i 4-0-sejren mod Everton, men siden har hollænderen ikke scoret eller assisteret. Samtidig er det blot blevet til én plads i startopstillingen ud af fire mulige.

Europa League-opgøret mod tjekkiske Viktoria Plzen kan muligvis have været sømmet i kisten for Amorims vedkommende. Manchester Evening News-journalist Samuel Luckhurst var i særdeleshed kritisk over for spillerens optræden.

LÆS OGSÅ: Nådesløs melding om Marcus Rashford

Mens Zirkzee kan være på vej ud, er der flere rygter, der kæder Manchester United sammen med en snarlig signing af en ny angriber, hvor både Viktor Gyökeres og Victor Osimhen efter sigende skulle være på blokken.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce