321 millioner: De har afvist buddet fra Liverpool
Liverpool har budt 321 millioner kroner på 19-årige Romeo Lavia fra Premier League-nedrykkerne fra Southampton.
Det er dog et bud, som er blevet afvist.
Det skriver The Athletic.
I stedet skal Saints være opsat på at få 434 millioner kroner for den belgiske midtbanespiller.
I samme ombæring melder mediet, at de personlige betingelser i forbindelse med et skifte til Anfield ikke vil blive noget problem.
Lavia har gennem længere tid denne sommer været en prioritet for Liverpool, der har vinket farvel til Naby Keïta, James Milner, Alex Oxlade-Chamberlain og Arthur Melo.
Desuden ventes klubben at miste Jordan Henderson til Al-Ettifaq, mens der imidlertid er tvivl om, hvorvidt Fabinhos skifte til Al Ittihad bliver effektueret – læs mere her.
Foruden Lavia, er The Reds blevet sat i forbindelse med Cheick Doucouré fra Crystal Palace, Sofyan Amrabat fra Fiorentina, Ryan Gravenberch fra Bayern München og Kalvin Phillips fra Manchester City.
I forvejen har Liverpool hentet Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai i henholdsvis Brighton og RB Leipzig til den afdeling af banen.
Lavia spillede 29 kampe for Southampton i den forgangne sæson, hvor han dog missede flere kampe som følge af en baglårsskade.
Ved Deadline Day i sidste sommers transfervindue, blev der budt 434 millioner kroner på ham fra Chelsea. Det skifte blev som bekendt ikke til noget.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. United med stor udfordring: Dette må Højlund maksimalt koste
2. 345 millioner: Brentford i dialog med Bayern München
3. Journalist: VM-stjerne skifter til Manchester United