Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

304 millioner: Manchester City afviser bud fra Chelsea

Af Emil Plovgaard
30.08.2023 Kl. 12:57
Chelsea skal vende tilbage med et større bud, hvis en handel skal lykkes.

Som det ser ud nu, får Chelsea ikke held med at hente 21-årige Cole Palmer fra Manchester City.

The Guardian-journalisten Jacob Steinberg kan nemlig berette, at The Blues har fået afvist et bud på 304 millioner kroner.

 

Dermed skal Mauricio Pochettinos mandskab vende tilbage med et større bud, såfremt en transfer skal kunne lade sig gøre. Det er endnu uvist, om det bliver tilfældet.

Ifølge Fabrizio Romano kræver City 390 millioner kroner.

Det spanske medie Relevo skriver, at Palmer er indstillet på at forlade klubben.

Chelsea forsøger at lande en offensivspiller inden fredagens deadline, og her har man blandt andre udset sig Palmer.

Selv har Palmer udtrykt et ønske om at skifte væk i jagten på mere spilletid.

– Ja, det bedste scenarie er selvfølgelig at blive i City og spille, men man ved jo, hvordan konkurrencen er, hvis de henter nogen ind. Jeg ved det ikke. Jeg vil bare gerne spille regelmæssigt, masser af minutter og sådan, så vi får se.

– Det har tydeligvis været et par gode kampe for mig, men jeg ved det ikke. Jeg bliver nødt til at se, hvad fremtiden bringer. I sommer spillede jeg meget, og da vi kom tilbage (til pre-season,red.), fik jeg muligheden to gange.

– Jeg har altid været selvsikker, men det er mere rytme, skarphed i kampene og den slags. Det hjælper virkelig, når man spiller konstant, har 21-årige Palmer tidligere sagt ifølge Telegraph.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce