275 millioner: Everton byder på tidligere FCM-stjerne
Everton har bekræftet, at de har sikret sig Jack Grealish på en lejeaftale fra Manchester City for resten af sæsonen, men endnu en stjerne kan nu være på vej.
Everton-manager David Moyes udtaler, at han ser Grealish som en vigtig forstærkning, der kan tilføre kreativitet og kvalitet til holdet.
Den 29-årige englænder har udtrykt stor glæde over skiftet, og han vil bære nummer 18, som en hyldest til tidligere Everton-spillere som Wayne Rooney og Paul Gascoigne.
Hos The Toffees jagter kantspilleren nu vital spilletid, så han kan komme i betragtning til Thomas Tuchels engelske landshold og VM-slutrunden i 2026.
Merseyside-klubben leder samtidigt efter en ny førsteangriber, som de nu har afsendt et stort bud på.
Således meddeler Football Insider, at Everton har budt 275 millioner kroner for Artem Dovbyk.
Den ukrainske landsholdsspiller fra AS Roma har ved flere lejligheder været kædet sammen med et skifte til Premier League – og nu mener Everton det seriøst.
Den 28-årigt frontløber har tidligere repræsenteret både FC Midtjylland og SønderjyskE i den danske Superliga.
Nu kan Dovbyk blive erstatningen for Dominic Calvert-Lewin, som den blåklædte klub har ladet gå på en fri transfer.
Nu forlyder det, at Alexander Isak forlader Newcastle. Læs mere lige her.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















