27 mål i 27 kampe: Haaland er tæt på historisk rekord
Erling Haaland og mål er næsten lige i så sikker som amen i kirken.
Den norske angriber har scoret mål på samlebånd gennem hele sin karriere, og det gælder også på landsholdet.
Torsdag aften var han igen på pletten for Norge, da han nettede to gange i 4-0-sejren over Cypern.
Med de to scoringer er han nu oppe på 27 landsholdsmål, og de er blevet scoret på 27 kampe.
Erling Haaland har et målsnit, der lyder på et mål hvert 81. minut, og han er nu den næstmest scorende norske spiller i historien.
Jörgen Juve er den mest scorende med 33 mål, og det er altså kun spørgsmål om tid, før Erling Haaland skriver norsk fodboldhistorie i en alder af 23 år.
Erling Haaland har altså allerede overgået legendariske norske målscorere som eksempelvis John Carew, Ole Gunnar Solskjær og Tore André Flo.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Mand har udstedt arrestordre på Daniel Sturridge
2. Her er de fem flotteste Premier League-trøjer
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison