Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

2,6 milliarder: Svinedyr stjerne er ankommet til Liverpool

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 20:03

2,6 milliarder. Det er, hvad Alexander Isak samlet set kommer til at koste Liverpool.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere økonomiske rådgiver for Manchester City, Stefan Borson.

Den svenske angriber satte en stopper for en langtrukken transfersaga på transfervinduets åbningsdag, hvor den britiske transferrekord blev smadret godt og grundigt.

Inden da havde Alexander Isak selv gjort en masse ting for at tvinge et skifte igennem. Eksempelvis tog han ikke med resten af Newcastle-truppen til Asien, ligesom han ikke trænede hele sommeren. Noget, der resulterede i, at han gik glip af de første kampe i denne Premier League-sæson.

Liverpool håber, at Isak kan få debut, når Arne Slots mandskab søndag gæster nyoprykede Burnley.

Og Liverpool må i det hele taget håbe, at der er mål gemt i svenskerens støvler, efter at den samlede sum nu er blevet afsløret.

– Jeg tror, at det fra Liverpools synspunkt er en meget dyr aftale, men det ved vi.

– Man betaler ikke 1,1 milliard kroner, uden at forvente, at det bliver dyrt.

– Der ryger 1,1 milliard kroner ned i Newcastles kiste. 

– Og for Liverpool drejer det sig om en overgangssum på 1,1 milliard kroner.

– Så kommer der måske 43 millioner kroner i solidaritetsbidrag. Og 43 millioner kroner i udgifter til Premier League. Så er der agenthonorar. Det kommer til at være omkring 1,3 milliarder kroner, og så er det formentlig samme beløb med lønninger fordelt på seks år og måske med yderligere 1,3 milliarder kroner via bonusser.

– Det er en handel for 2,6 milliarder kroner over seks år. Det er en svinedyr aftale, men han er en fremragende spiller. Giver det mening? Det ved jeg ikke, den slags ting kan man først bedømme, efter at de er sket, ikke, lyder det fra Borson i et interview med Football Insider.

Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane har indgået en aftale med storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce