Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

256 millioner: Manchester United-spiller på vej væk

Af Morten Bruun Jørgensen
22.05.2023 Kl. 17:31
Manchester United kan komme til at miste en af sine spillere forud for den kommende sæson.

Dean Henderson ligner ikke en spiller, der har en fremtid i Manchester United, hvor David De Gea stadig er førstevalg mellem stængerne, mens klubben angiveligt også har kig på en ny målmand.

Derfor kan det trække op til en sommertransfer for englænderen, som Nottingham Forest er meget interesseret i at få hentet til klubben på en permanent transfer.

Sådan skriver Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: Den ideelle erstatning: Arsenal vil snuppe Manchester City-profil

I denne sæson har Nottingham Forest lejet Henderson, og klubben har nu informeret keeperen om intentionen, der lyder på et permanent skifte.

Meldingen går på, at Nottingham Forest er klar til at betale op mod 256 millioner kroner for den 26-årige keeper, som også har udsigt til at tjene omtrent det samme, som han øjeblikkeligt gør i Manchester United.

Efterhånden er det noget tid siden, at Henderson har spillet, for han har døjet med en lårskade, som for nylig også krævede en operation. Forventningen er også, at han kan være ude indtil starten af den kommende sæson.

Samtidig synes det ikke sandsynligt, at Keylor Navas kommer til at få forlænget sin lejeaftale, hvorfor Henderson kan se frem til at blive førstevalg i næste sæson.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem er årets spiller i Premier League?

 

Annonce