Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

22 millioner pr. kamp: Dyrt United-indkøb skadet igen

Af Emil Plovgaard
16.12.2024 Kl. 20:52
Køb 40 Fantastiske Fortællinger

Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.

Fodboldverdenen kan være ualmindelig grum, og det har Mason Mount fundet ud af.

Søndag blev den tidligere Chelsea-stjerne – og nuværende midtbanespiller for Manchester United – skadet i forbindelse med kampen mod Manchester City.

LÆS OGSÅ: Trist melding om Rasmus Højlund

Manchester Uniteds nummer 7 var ellers blevet tildelt en sjælden plads i startopstilling i et Manchester-derby, hvor Ruben Amorim i stedet havde set bort fra Alejandro Garnacho og Marcus Rashford, der helt var udeladt af truppen.

Den engelske landsholdsspiller nåede dog blot at spille 14 minutter, inden han måtte lade sig udgå med en skade. I forvejen er han gået glip af 13 kampe i denne sæson på grund af netop skader.

Mason Mount var naturligvis frustreret, da han måtte liste ud til fordel for Kobbie Mainoo, og det lader til, at Manchester Uniteds tilhængere er ved at være godt og grundigt trætte af, at Mount, der i sin tid kostede 540 millioner kroner, næsten altid er skadet.

På Google Trends kan man se, at flere brugere spørger om, hvad Mount i sin tid kostede United, og hvad han hiver hjem i løn. 

Mount, der kun er 25 år, skiftede til Manchester United fra Chelsea i sommeren 2023, men indtil videre har klubben kun fået et ringe afkast af den store investering.

De Røde Djævle betalte 540 millioner kroner for Mount i juni 2023, hvoraf de 495 millioner kroner blev betalt på stedet. Indtil videre er det blevet til 32 optrædener i United-trøjen, og alene ud fra en beregning af overgangssummen kan det konkluderes, at Mount har kostet 17 millioner kroner pr. kamp.

Det er dog, hvis man kun regner ud fra overgangssummen alene. Tager man lønnen med, er der tale om en samlet sum på 714 millioner kroner, og det betyder, at han for hver eneste kamp har kostet 22 millioner kroner.

Mount tjener 2,2 millioner kroner om ugen, og det er 77 uger og to dage siden, at han foretog skiftet til Old Trafford.

Udbyttet af de 32 kampe er i øvrigt heller ikke noget at skrive hjem om. Et enkelt mål og samme antal oplæg er det blevet til i de foreløbige kampe for De Røde Djævle.

Ruben Amorim, der siges at være imponeret over Mount, må håbe på, at han kan få noget mere ud af den tidligere Chelsea-stjerne.

LÆS OGSÅ: De viser interesse for Christian Eriksen

Lige nu venter et endnu uvist antal dage på lazarettet.

Mount har ifølge Transfermarkt kontrakt frem til 2028.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce