Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

216 millioner: Ward-Prowse på vej til Premier League?

25.07.2023 Kl. 12:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

James Ward-Prowse ligner ikke en spiller, der skal spille Championship-fodbold i næste sæson hos Southampton, for der er stor interesse for den engelske midtbanespiller fra Premier League. 

Nu lyder meldingen fra The Telegraph, at West Ham er blevet så konkret i sin interesse, at det har udmundet sig i et bud på i alt 216 millioner kroner på Ward-Prowse. 

 

På nuværende tidspunkt er West Ham på markedet efter en erstatning for Declan Rice, som er blevet solgt til Arsenal for et rekordbeløb, og her har David Moyes kig på Ward-Prowse som en spiller, der kan udfylde flere roller på midtbanen. 

West Ham har dog også blandt andre Joao Palhinha, Denis Zakaria og Scott McTominay på blokken denne sommer, men i første omgang er det altså Southampton-stjernen, som The Hammers arbejder på at hente. 

Kun Southampton
Gennem sin karriere har Ward-Prowse kun spillet for Southampton, og i alt har han spillet 11 sæsoner i Premier League inden nedrykningen sidste sæson. 409 optrædener er det blevet til i Southampton-trøjen for den 28-årige englænder. 

Nu kan han måske være på vej til Premier League og stå over for sit første klubskifte i karrieren. 


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce