Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

215 millioner kroner: Southampton afviser stort bud fra PL-klub

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.07.2021 Kl. 14:27
Southampton slipper ikke anfører James Ward-Prowse. I hvert fald ikke for 215 millioner kroner.

Southampton har afvist et bud fra Premier League-konkurrenterne Aston Villa, der har tilbudt £25 millioner for The Saints-stjernen James Ward-Prowse.

Det erfarer The Atheltics-aktuelle David Ornstein i dette øjeblik.

Southampton mener efter sigende, at deres midtbane-profil var mere værd, særligt fordi James-Ward Prowse underskrev en femårig kontrakt med klubben for blot et år siden.

Meldingen vækker stor forbløffelse, da der på forhånd nærmest ikke har været rygtet noget om Villa-interesse i Ward-Prowse.

Generelt tørster Aston Villa over offensive kræfter, selv efter man sikrede sig Norwich-argentineren Emiliano Buendia.

Først forsøgte man sig med endnu flere penge efter Arsenals Emile Smith Rowe, mens radaren nu blinker over en af Southamptons mest værdifulde spillere.

Villas tørst efter dyre offensiv-spillere spekuleres ikke overraskende i at have noget at gøre med Jack Grealish dialog med Manchester City, hvis interesse i englænderen synes at have eskaleret i løbet af de seneste par dage.

 

Annonce