Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

201 centimeter: Premier League-trio jagter tårnhøj Championship-profil

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.03.2021 Kl. 19:42
Wolves, West Ham og Crystal Palace er angiveligt i hælene på Stoke-stopperen Harry Souttar.

Premier League er berygtet for sin fysiske spillestil, hvilket må siges at være et kriterie, Stoke-stopperen Harry Souttar udfylder.

Den 22-årige australier er angiveligt på ønskelisten i tre PL-klubber, der alle er interesserede i at hente spilleren til Englands bedste række til sommer.

Avisen Express erfarer, at der er tale om Wolves, West Ham og Crystal Palace, der alle er interesserede i Souttar, der med sin styrke i luft- og duelspillet har brilleret i den indeværende Championship-sæson.

Souttar bliver ikke billig at hente, eftersom han netop har underskrevet en femårig aftale med Stoke, men det understreger Express ikke vil sætte en stopper for de tre Premier League-klubber.

Harry Souttar har optrådt 37 gange for Stoke i denne sæson, hvilket har hjulpet dem op på en delvist godkendt 11. plads i The Championship.

Annonce