To danskere på flop-hold i England
Den engelske avis Daily Mail har lavet et foreløbigt Premier League flop-hold, hvor de mener, at 2 nyindkøbte danskere er berretiget en plads.
Der er tale om Jores Okore og Andreas Cornelius, som begge er med på den engelske avis’ Premier League flop-hold. For begge danskere gælder dog, at de størstedelen af tiden har været ude med skade og bliver altså derfor bedømt ud fra, at de ikke bidraget med noget til deres hold.
Om Jores Okore skrives der, at han nåede at spille 3 kampe for Aston Villa, inden han blev knæskadet. Her måtte Aston Villa i alle 3 kampe gå fra banen som taber.
Om Andreas Cornelius skrives der, at han blot har spillet et enkelt minut i Premier League, efter han blev skadet i Capital One Cup-kampen mod Accrington.
Lidt tynde begrundelser for, hvorfor disse to danskere ifølge Daily Mail er på det foreløbige flop-hold i Premier League. De er dog i selskab med store spillere som Jovetic, Fellaini, Lamela og Jesus Navas, der ifølge avisen også har været nogle flops.