19 mål i sidste sæson: West Brom vil hente FM-ikon til Premier League
The Albions er tilbage i Premier League, hvilket de indtil videre selv har fejret ved at hente kreatøren Matheus Pereira permanent til klubben, mens et andet offensivt navn ligeledes er på vej gennem døren på The Hawthorns.
Det drejer sig om Huddersfields 22-årige engelske angriber Karlan Grant, der i fjord nettede 19 gange i 43 Championship-kampe for sidste års Premier League-nedrykkere.
Det er det troværdige medie The Athletics, der melder om interessen, hvor de tilføjer, at Grant på nuværende tidspunkt er West Broms førsteprioritet blandt angribere.
Avisen Daily Mail har tidligere rapporteret, at Grants prisskilt ligger på omkring 25 millioner pund.
Angriberen er ved at have fundet frem til et niveau, der minder om de forventnigner, man havde til ham, da han som teenager dukkede op i Charlton.
Flere husker måske Grant – eller 'Karlan Ahearne-Grant', som han hed i spillet – for hans samftige talent samt interessante stats fra perioden 2014-2016 i Football Manager, hvor han udviklede sig til en ægte talismand for mange virtuelle managers.
Grant har da også allerede i virkeligheden vist sig som en talismand på den store scene.
Grant blev i januar 2019 hentet til Huddersfield, hvor han i de resterende fem måneder af Premier League-sæsonen var et af Huddersfields få lyspunkter.
Senest han kom på tavlen var for omkring en time siden, hvor han nettede i en træningskamp.
Huddersfields tekst til videoen vidner meget godt om Grants præstationer over de sidste 18 måneder. Se opslaget samt scoringen her:
🐐 KG scores.
Water is wet.#htafc pic.twitter.com/5OFKJdEDzf
— Huddersfield Town (@htafc) August 26, 2020