19 mål i 33 kampe: Chelsea vil byde på brandvarm 20-årig
Hvis du ikke allerede har hørt om Elye Wahi, så er det nok en god idé allerede nu at notere navnet ned.
For det er ganske givet en spiller, man kommer til at høre meget mere til i fremtiden.
Den 20-årige franskmand scorede i den forgangen sæson 19 mål i 33 ligakampe for Montpellier.
Og det skaber interesse for den unge offensivspiller. Chelsea og Eintracht Frankfurt er interesseret, melder den store franske sportsavis L'Equipe.
Dertil skriver avisen, at Chelsea i løbet af ugen vil placere et bud på franskmanden, som Montpellier håber at få 225 millioner kroner for.
Foot Mercato bringer yderligere krydderi til historien, og mediet mener at vide, at Wahi er tiltænkt som en signing for Strasbourg, som Todd Boehly for nylig købte sig ind i.
Wahi har i forvejen afvist henvendelser fra Union Berlin, Lazio og Bournemouth.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Gigantklub byder på Harry Kane
2. Tirsdag eller onsdag: Stor signing på vej til United
3. Her er de 10 mest skuffende signings nogensinde
4. 3,5 milliarder kroner i alt: Disse spillere vil Chelsea sælge