Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

18-årigt Gunners-talent hyldes på sociale medier

Af Anton Røjmer Dalsgaard
16.02.2020 Kl. 19:46
Arsenals unge forsvarstalent, Bukayo Saka, hyldes i dag efter en imponerende præstation mod Newcastle.

Som vi tidligere kunne rapportere her på siden, vandt Arsenal komfortabelt med cifrene 4-0 over Newcastle.

Målene blev scoret af en imponerende fronttrio, der viste sig frem fra sin bedste side, men statistisk fremhæves en anden Gunners-profil. 

Ved Arsenals andet mål lagde unge Bukayo Saka en fremragende aflevering til Nicolas Pepe, og den assist har sat det unge talent i fokus. 

OptaJoe, der nøje holder øje med Premier League-spillernes statistikker, kunne konkludere, at det var Sakas ottende assist i sæsonen. 

Det gør det unge talent til den mest assisterende spiller i Arsenal i denne sæson, og mange forventer, at han vil lave endnu flere assists. 

Det er ikke første gang, at Saka er i fokus, da forsvarerens kontraktsituation i Arsenal trækker ud. 

Det har angiveligt fået Klopp og Ole Gunnar Solskjær til at følge situationen tæt. 

Det forventes, at Arsenal vil tilbyde det unge talent en god og lukrativ kontrakt, inden sæsonen er omme. 

Annonce