Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

170 millioner kroner: Argentinsk wonderkid jagtet af United og Arsenal

Af Anton Røjmer Dalsgaard
05.12.2019 Kl. 11:42
Calciomercato beretter, at Manchester United og Arsenal holder vågent øje med Ezequiel Barco fra amerikanske Atlanta United.

Man hører ofte om, at spillere på vej på pension stryger til USA for at tjene de sidste penge til pension, men sjældent sker det, at man hører historier om MLS-stjerner, der ryger til Premier League.

Skal man tro italienske Calciomercato, kan det dog blive tilfældet for Atlanta Uniteds Ezequiel Barco, der er rygtet til Premier League-giganter United og Arsenal.

Samtidig med interessen fra Premier League har Barco tilsyneladende også beundrere i Serie A, da Inter Milan og Roma angiveligt også er interesserede i argentineren.

Tidligere har der ikke været nævnt en pris på Barco, men den bringer Calciomercato i dag.

De hævder, at det skal koste 170 millioner danske kroner at hente Barco, skulle et skifte komme på tale.

Skulle Barco vælge at skifte, ville han skulle have arbejds- og opholdstilladelse, hvilket kan tage tid. Se bare på Roman Abramovich i Chelsea!
 

Annonce