1,7 milliarder: Thomas Frank klar til vild transferbombe
Thomas Frank og Tottenham kan bruge 1,7 milliarder kroner på nye signings, inden transfervinduet lukker i næste uge.
Klubben missede akkurat en handel med Eberechi Eze, der i stedet skiftede Crystal Palace ud med Arsenal.
Derudover besluttede Morgan Gibbs-White sig for at blive hos Nottingham Forest, hvor han skrev under på en ny kontrakt.
Mohammed Kudus har været den dyreste signing for Thomas Frank og Tottenham i dette transfervindue, mens også Mathys Tel, Kevin Danso, Luka Vuskovic og Kota Takai er ankommet til klubben.
Tottenham presser stadig på flere handler, blandt andet er man på udkig efter en spiller, der for nylig har været involveret i et slagsmål.
Og ifølge Stefan Borson, der er økonomisk rådgiver, og som har talt med mediet Football Insider, er der da også et stort økonomisk råderum for nye forstærkninger. Hele 1,7 milliarder kroner kan Tottenham på helt legitim vis bruge hen imod afslutningen af transfervinduet.
Han vurderer desuden, at Spurs’ trup nok bliver for tynd i denne sæson, hvis ikke der kommer flere nye ansigter til inden tirsdagens deadline.
Thomas Frank og Tottenham skal nemlig også dyste med i Champions League, og kommer der skader, kan det pludselig se en anelse sårbart ud.
Det er ellers startet lovende for danskeren, der har sikret klubben to sejre ud af to mulige i Premier League.
Derudover forlyder det, at Liverpool er blevet snydt i sidste øjeblik. Læs mere her.


















