1,6 milliarder: Liverpool går all-in på tre vilde handler
Efter et historisk transfervindue, der så Liverpool bruge knap fire milliarder kroner, stopper investeringerne ikke.
Merseyside-klubben forbereder nu et nyt, massivt indkøb, der omfatter tre eftertragtede stjerner.
Ifølge rygter er den samlede prislap for Adam Wharton, Marc Guéhi og Michael Olise i omegnen af 1,6 milliarder kroner.
Den potentielt største handel er Olise, som er udset til at blive den fremtidige afløser for Mohamed Salah.
Den målfarlige offensivspiller, der skiftede til Bayern München i sommer fra Crystal Palace, menes at koste alene 860 millioner kroner.
Mens jagten på franskmanden er et langsigtet projekt, er der også fokus på at hente to af Premier Leagues mest markante profiler fra Crystal Palace i form af Wharton og Guéhi.
To stjerner har sagt ja til Liverpool
Den 25-årige stopper var millimeter fra at skifte til Anfield i sommer, men handlen gik i vasken til allersidst. Han skulle dog fortsat være klar på at skifte til klubben.
Samtidig skulle midtbaneslideren Adam Wharton være indstillet på at skifte til de forsvarende engelske mestre. Det rapporterer DaveOCKOP således.
Den samlede investering viser, at Arne Slot er i gang med at skabe en ny æra på Anfield, hvor også Milos Kerkez, Hugo Ekitike, Jeremie Frimpong, Alexander Isak og Florian Wirtz er blevet præsenteret.
Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.
Så meget betaler klubben for at afskedige den portugisiske cheftræner.


















