Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,5 milliarder: Manchester City lurer på to Bundesliga-stjerner

09.02.2025 Kl. 21:11

Manchester City er efter sigende på jagt efter Florian Wirtz og Jeremie Frimpong, begge Bayer Leverkusen.

Duoen fra de forsvarende tyske mestre ventes at koste i omegnen af halvanden milliard kroner.

LÆS OGSÅ: Chokmelding: Manchester United har seks spillere på ønskelisten

Manchester City var den klub, der brugte flest penge i januars transfervindue, hvor omtrent 1,6 milliarder kroner blev spenderet på Omar Marmoush, Nico Gonzalez, Abdukodir Khusanov og andre.

Pep Guardiola har fuld opbakning fra klubbens ledelse, selvom præstationerne ikke har været med mandskabet i denne sæson, og forude lurer endnu et stort transfervindue, selvom klubben har 115 sigtelser af økonomisk karakter hængende over sig.

Ifølge mediet Caught Offside har Manchester City kørt sig i stilling til at hente Bayer Leverkusen-duoen Floran Wirtz og Jeremie Frimpong for tæt ved 1,5 milliarder kroner i sommerens transfervindue.

Mediet skriver desuden, at også Arsenal og Liverpool pønser på at forstærke trupperne forud for 2025/26-sæsonen, så man kan ikke bare tage for givet, at Manchester City får fri bane.

21-årige Wirtz regnes som en af de bedste unge offensive midtbanespillere i Europa, og højrebacken Frimpong har tiltrukket sig interesse fra flere topklubber i de seneste måneder.

Bayer Leverkusen vil dog nødig af med de to spillere, men klubben fra Bay Arena vil med stor sandsynlighed lytte nøje efter, hvis bare buddene bliver store nok.

Guardiola siges at være en stor beundrer af Wirtz, der allerede står noteret for 186 kampe for Leverkusen, hvor det er blevet til 56 mål og 62 oplæg i disse.

Derudover har han allerede samlet 29 A-landskampe for Tyskland sammen, ligesom han var meget imponerende ved sommerens EM-slutrunde i hjemlandet.

Frimpong er oprindelig et produkt af Citys ungdomsakademi, men klubben solgte ham videre til Celtic for bare tre millioner kroner i 2019.

Nu regnes han som en af de mest farlige wingbacks i europæisk fodbold, og derfor kan han være på vej retur til Emirates Stadium.

I øjeblikket er han noteret for 175 kampe, 28 mål og 43 oplæg for Bayer Leverkusen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce