15 Championship-profiler, der kan havne i Premier League
Chris Wood, Alex Pritchard og Jeff Hendrick er nogle af de spillere, der inden for de seneste par år har taget turen fra the Championship til Premier League, men landets næstbedste række er fortsat fyldt til randen med klassespillere, der sagtens kan begå sig i Premier League.
Goal.com har fundet 15 Championship-spillere, der meget vel kan tage skridtet op i løbet af sommerens transfervindue:
15. Tom Cairney (Fulham)
Cairney er blevet sat i forbindelse med West Ham og Newcastle i de seneste to transfervinduer, og det er med god grund. Fulhams anfører er en af de bedste midtbanespillere i the Championship, og han vil nemt kunne klare sig i en midterklub i Premier League. Hvis Fulham ikke rykker op, kan Cairney være på vej videre til sommer.
14. Aden Flint (Bristol City)
Den tårnhøje forsvarsspiller har længe været i søgelyset hos de store drenge. Han har igen imponeret for Bristol City i denne sæson, hvor han blandt andet gjorde en god figur mod Manchester City i Carabao Cuppen.
13. Abel Hernandez (Hull)
Hernandez er en Premier League-spiller fanget i the Championship. Han har misset en stor del af sæsonen på grund af en skade, men hans otte mål i 10 kampe siger alt.
12. Adama Traore (Middlesbrough)
Den tidligere Barcelona-spiller er ustoppelig, når han rammer sit topniveau. Han er stærk, hurtig og kan ende med at blive en af Premier Leagues farligste kantspillere.
11. David Brooks (Sheffield United)
Sheffield United var flyvende i starten af sæsonen, hvilket de blandt andet kan takke Brooks for. Midtbanespilleren har set en del af sæsonen fra sidelinjen på grund af en skade, men han har været en af de bedste spillere, når han har været klar. Tottenham forsøgte i januar at lokke ham væk fra Sheffield United, men London-klubben ville ikke betale de £20 mio., som Sheffield krævede.
10. Stefan Johansen (Fulham)
Fulham har muligvis den bedste midtbane i the Championship, hvilket skyldes Stefan Johansen. Han kan det hele på midtbanen og er ganske målfarlig.
9. Ryan Woods (Brentford)
Woods har gjort det fortrinligt i ligaen, og han kan sagtens gøre en forskel for en klub i den nederste halvdel af Premier League.
8. Alex Smithies (QPR)
Smithies er the Championships svar på Tom Heaton. Han holder sjældent buret rent, men leverer i hver eneste kamp.
7. James Maddison (Norwich)
Midtbanespilleren har scoret 14 mål i denne sæson, hvilket har medført stor interesse fra Premier League. Det vil ikke være nogen overraskelse, hvis han tager skridtet op i løbet af sommeren.
6. Ryan Fredericks (Fulham)
Fredericks er en moderne højreback, der er bedst i offensiven, men samtidig kan bruge sin hurtighed til at rydde op i defensiven. Hans kontrakt med Fulham udløber til sommer, hvor han sagtens kan havne i en Premier League-klub.
5. Britt Assombalonga (Middlesbrough)
Angriberen har nettet 15 gange for Middlesbrough og har bestemt evnerne til at spille for et hold i den bedste række.
4. Ryan Sessegnon (Fulham)
17-årige Sessegnon har taget ligaen med storm. Han gjorde rent bord, da Championship-priserne skulle uddeles, og han havner med sikkerhed i Premier League på et tidspunkt. Klubber som Chelsea, Manchester City, Tottenham og Manchester United har vist interesse for englænderen, der koster op mod £40 mio.
3. Matej Vydra (Derby)
Vydra sluttede som topscorer i the Championship med 21 mål, og en klub som Southampton kunne godt bruge en spiller som ham.
2. Joe Bryan (Bristol City)
Bryan har imponeret på venstreback for Bristol City. Han viste sig også flot frem mod Manchester United i Carabao Cuppen, og et skifte til en Premier League-klub i den nederste halvdel af tabellen er slet ikke usandsynligt.
1. Matt Smith (QPR)
Smith er the Championships svar på Peter Crouch. Den brølstærke angriber har scoret 11 mål i denne sæson for QPR.