Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

15-årig slår Arsenal-rekord

Af Morten Jørgensen
21.09.2025 Kl. 10:23

Den 15-årige Max Dowman er et gigantisk talent, og det viser han uge efter uge, når han trækker Arsenal-trøjen over hovedet. 

Han fik debut for The Gunners’ førstehold i sidste måned, og han har allerede også fremtvunget et straffespark i Premier League. 

Alt tyder på, at vi nok skal komme til at se meget mere til den engelske teenager allerede i denne sæson. 

I denne weekend var han dog i aktion for klubbens U21-mandskab, og her skrev han historie, da han scorede og blev klubbens yngste målscorer i Premier League 2 ifølge football.london.

Max Dowman kom på måltavlen i anden halvleg mod Boreham Wood i Premier League 2, hvor Arsenal vendte 2-0 til 3-2 og tog tre point. 

Det var stortalentets første optræden for U21-mandskabet i denne sæson, og han leverede varen ved at score et mål. 

Senere i dag skal Arsenal i aktion mod Manchester City på Emirates Stadium i Premier League, og her er det næppe sandsynligt, at Max Dowman kommer til at spille nogen rolle. 

Samtidig er London-mandskabets store offensive stjerne Bukayo Saka ved at være klar igen efter den forstrækning, som han pådrog sig for nogle uger siden. 

Det er dog endnu uvist, hvorvidt Bukayo Saka kan spille i dagens opgør, hvor der er kampstart klokken 17.30. 

Chelsea-spilleren Mykhaylo Mudryk vil angiveligt skifte sportsgren for at komme til OL i 2028 – læs mere om den sag lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce