Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

130 millioner: Manchester City er enig med Southampton

Af Jeppe Augustsen
15.06.2022 Kl. 15:27
Der er indgået en aftale mellem Manchester City og Southampton - og i dag er der lægetjek.

En handel, der kan løbe op i 130 millioner kroner, bliver snart en realitet. 

The Athletic erfarer, at Manchester City og Southampton er blevet enige om en transfer af Gavin Bazunu, der skifter permanent til Southampton.

Southampton betaler £12 millioner for den irske målmand, og yderligere £3 millioner i bonusser. 

Han vil i dag gennemgå sit lægetjek forud for skiftet.

Gavin Bazunu, som i sidste sæson var udlejet til Portsmouth, står til at blive erstatningen for Fraser Forster, der skiftede til Tottenham på en fri transfer.

I aftalen har Manchester City også fået inkluderet en tilbagekøbsklausul på den 20-årige målmand, men det vides ikke, hvad den lyder på.

Annonce