Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

13 Liverpool-afgange: Blot anden gang i klubbens historie

01.09.2016 Kl. 08:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hentede seks spillere ind denne sommer, men det var afgangene der fyldte mest – specielt i de sidste dage af transfervinduet, hvor der ikke var fokus på andet.

Også på Deadline Day i går skete der ting og sager, da Mario Balotelli, Luis Alberto og Lazar Markovic (leje) forlod klubben.

Det var forventet, at Klopp denne sommer ville rydde ud i den trup, han ikke selv havde fået lov til at sammensætte, da han ankom i oktober sidste år.

Hele 13 spillere har forladt klubben. Faktisk er det kun sket én gang tidligere, at så mange spillere samme sommer har forladt klubben i dens 124-årige historie. Det var i 2005, hvor Champions League-vindere som Milan Baros, Vladimir Smicer, Antonio Nunez og Igor Biscan forlod klubben.

Først og fremmest blev José Enrique og Kolo Toure løst fra deres kontrakter, ligesom Mario Balotelli også endte med at forlade klubben gratis, selvom Brendan Rodgers i sommeren 2014 betalte £16m for angriberen.

Der er dog også kommet lidt penge i kassen ved salg af Christian Benteke, Joe Allen, Jordon Ibe med flere.

Nedenfor følger et overblik over de 13 spillere, der har forladt Liverpool denne sommer. Bemærk at lejeaftale ikke tæller med.

Jose Enrique (fritstillet) Fri transfer

Kolo Toure (Celtic) Fri transfer 

Jordan Rossiter (Rangers) £250,000

Joao Carlos Teixeira (FC Porto) £250,000 

Jerome Sinclair (Watford) £4m 

Martin Skrtel (Fenerbahce) £5.5m

Sergi Canos (Norwich) £2.5m 

Jordon Ibe (Bournemouth) £15m 

Brad Smith (Bournemouth) £3m 

Christian Benteke (Crystal Palace) £27m 

Joe Allen (Stoke) £13m 

Luis Alberto (Lazio) £4.3m 

Mario Balotelli (Nice) Fri transfer

Annonce