Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

126 millioner kroner: Liverpool klar med bud på fransk boldbryder

04.08.2017 Kl. 07:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I løbet af dette transfervindue har Liverpool været på jagt efter Naby Keïta, men RB Leipzig har afvist Merseyside-klubbens tilnærmelser, og derfor ser de sig nu om efter alternativer til midtbanespilleren. 

Ifølge den franske avis, La Télégramme, har Liverpool set sig varme på Rennes-profilen, Benjamin André, og the Reds er nu ved at gøre et bud på 17 millioner euro – svarende til 126 millioner kroner – klar på midtbanespilleren.

Ifølge en engelsk kilde, som avisen har, vil Jürgen Klopps mandskab byde på Rennes-profilen i næste uge. Det, der ligner et meget nært forestående bud, kommer efter en udførlig scouting fra Liverpools vedkommende.

André, der kom til Rennes for tre sæsoner siden fra Ajaccio på en fri transfer, leverede i sidste sæson 329 bolderobringer, og det belønnede den franske klub med en ny kontrakt, så de har papir på franskmanden frem til 2022.  

 

Annonce