Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,1 milliard: Real Madrid klar med vanvittigt bud på Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 19:03

Real Madrid har tænkt sig at gøre alvor af klubbens interesse i Rodri fra Manchester City.

Derfor forbereder den spanske hovedstadsklub et bud på svimlende 1,1 milliard kroner, skriver Daily Star.

Manchester Citys bestyrelsesformand, Khaldoon Al-Mubarak, er dog fast indstillet på at beholde Rodri på Etihad Stadium.

Men der er en frygt for, at Rodri kan føle sig fristet af at skifte til Santiago Bernabeu – i særdeleshed, hvis Pep Guardiola, Manchester Citys træner, beslutter sig for at forlade klubben.

Derfor planlægger Al-Mubarak at indlede kontraktforhandlinger med den 29-årige spanier.

Manchester City vil afværge interesse fra Real Madrid

Rodris nuværende aftale gælder frem til 2027, og City vil efter sigende gerne belønne ham med en stor lønforhøjelse, hvis den spanske landsholdsspiller så giver tilsagn om, at han vil tilbringe resten af sin karriere i den engelske topklub.

I hele sidste sæson var Rodri ude med en alvorlig knæskade, hvor der måtte en operation til.

Rodri fejler Premier League-triumf.
Foto: IMAGO

11 trofæer med Manchester City

Hans fravær gjorde, at Guardiolas mandskab ikke kunne vinde Premier League-titlen, som i stedet gik til Liverpool.

Rodri har været en bærende søjle i Citys succes, siden han ankom til klubben fra Atlético Madrid i 2019.

Han har vundet 11 betydningsfulde trofæer, og han er fortsat en stor del af klubbens fremtidsplaner.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United har indgået en aftale med en engelsk stjerne. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Fyr ham eller jeg skrider: United-stjerne med vildt Amorim-ultimatum

Af Emil Plovgaard
04.10.2025 Kl. 18:21

Ledelsen hos Manchester United har angiveligt fået stillet et ultimatum fra en utilfreds spiller, som handler om Rúben Amorim.

Den portugisiske taktiker har på det seneste været meldt under pres, men lørdag lykkedes det De Røde Djævle at skaffe en 2-0-sejr mod oprykkerne fra Sunderland.

Selvom sejren giver et åndehul, er det langt fra alle i United-truppen, der er tilfredse med, hvordan det går.

Stiller ultimatum om Amorim-exit

En af de spillere, som er utilfredse, er den unge Kobbie Mainoo, og ifølge Caught Offside, ønsker han, at der sker drastiske forandringer hos Manchester United – ellers forlader han selv klubben.

Det er nok usandsynligt, at ledelsen på Old Trafford går med til at fyre en træner alene på baggrund af en enkelt spillers ultimatum, men dette er et tydeligt vidnesbyrd om, at den tidligere Sporting-træner har tabt omklædningsrummet i klubben.

Forlader nok United

Kobbie Mainoo har sendt et ultimatum til ledelsen hos Manchester United angående Rúben Amorim.
Foto: IMAGO

Det fører samtidig også til spekulation om, hvorvidt Mainoo er i gang med sin sidste tid hos Manchester United.

Ifølge ESPN vil den talentfulde ungdomslandsholdsspiller fra England forsøge at forlade klubben til januar, sådan som det også var tilfældet i sommerens transfervindue.

Den 20-årige kan måske leve op til sit potentiale andetsteds, sådan som man har set det med Rasmus Højlund og Marcus Rashford, som er blomstret op på ny i andre klubber.

Samtidig forlyder det, at Manchester United har indgået en aftale med en engelsk stjerne fra næste sommer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce