10 ting vi lærte: City har momentum, Chelsea er tilbage, Solskjær fortsætter
Liverpool giver City momentum i titelkampen
Efter tre måneder på førstepladsen måtte Liverpool overdrage pladsen i toppen af tabellen til City.
City har vundet otte af sine seneste ni kampe, mens The Reds har smidt 11 point i samme periode, så The Cityzens er nu for alvor favoritter til at genvinde mesterskabet.
Chelsea er tilbage i top fire-kampen
The Blues' sejr over Fulham sender Maurizio Sarris mandskab tilbage i kampen om top fire. Chelsea er nu et point efter Arsenal på femtepladsen og to point efter Manchester United på fjerdepladsen, men The Blues har en kamp i hånden.
Sidste weekend så det ud til, at den italienske træner havde tabt omklædningsrummet fuldstændigt, men en midtugesejr over Tottenham samt weekendens tre point mod Fulham kan være vendepunktet.
Solskjær nåede ny milepæl
Manchester United vandt deres første kamp efter at have været bagud siden det på mirakuløs vis lykkedes dem at vinde over Juventus i Champions League.
Resultatet tager dem tættere på Tottenham i tabellen, men viste endnu engang, at Ole Gunnar Solskjær er i stand til at håndtere forskellige situationer.
Rodgers markerer sin tilbagevenden med nederlag
Den tidligere Liverpool-træner satte sit præg på The Foxes i sin første kamp i spidsen for klubben med en 3-4-3 opstilling, som senere blev til en 5-4-1 formation.
Den taktiske diversitet bragte holdet tilbage i kampen mod Watford, men i sidste ende var det spild, da Andre Gray scorede i overtiden og påførte Rodgers sit første nederlag som Leicester-træner.
Pickford genfinder formen
Den engelske landsholdsmålmand tog revanche for sit drop i Merseyside Derbyet på Anfield søndag, da han stod en stor kamp for The Toffees på Goodison Park.
Han pillede Mohamed Salahs skud i en én mod en-situation og dirigerede sine forsvarere flot i en række intense episoder.
Brighton tager et vigtigt skridt væk fra nedrykningszonen
The Seagulls har gennemgået et gevaldigt formdyk, men med lørdagens sejr over Huddersfield tog Chris Hughtons mandskab tre vigtige point i nedrykningskampen.
Særlig vigtigt var det, da Burnley, Southampton og Cardiff alle tabte, og Brighton er nu fem point over stregen.
VAR kunne have ændret udfaldene
Videosystemet bliver først indført næste sæson, men man kunne måske allerede have brugt det i denne spillerunde.
Harry Kane scorede på straffespark efter en kontroversiel situation, hvor den engelske angriber måske, måske ikke, burde være kendt offside.
Southampton havde også én eller to lige ved og næsten-situationer i Manchester Uniteds felt, som måske var blevet dømt, hvis VAR allerede var i brug.
Palace er ikke for sjov
Crystal Palace skal gøre meget galt, hvis de skal risikere at rykke ned. The Eagles har været i fremragende form på det seneste, og det viste de også denne weekend, hvor Burnley stod for skud.
Michy Batshuayi scorede sit andet mål for klubben og ligner mere og mere end mand, som Roy Hodgson måske burde hente permanent.
Rice og Wan-Bissaka nærmer sig landsholdsudtagelse
Gareth Southgate har travlt med at overvære de engelske spillere i aktion på diverse fodboldstadions i England, og denne weekend så han både Aaron Wan-Bissaka i aktion mod Burnley og Declan Rice mod Newcastle.
Wan-Bissaka leverede en assist, mens Rice kom på måltavlen, så mon ikke de to unge englændere kom et skridt nærmere deres debut for The Three Lions.
West Ham føler sig hjemme – på deres nye stadion
De tog to sæsoner, men West Ham begynder at ligne et hold, man skal være nervøse for at møde på hjemmebane.
Kun top seks-klubberne har vundet flere hjemmebanekampe end The Hammers' denne sæson, efter West Ham besejrede Newcastle 2-0 lørdag aften.