10 mand, to mål nede: Leicester leverede stort comeback i Stoke
Jamie Vardy så rødt i første halvleg og Stoke var på 2-0 ved pausen, men Leicester viste, at de stadigvæk har lidt af den fightervilje, der gav dem et mesterskab og kom tilbage og fik 2-2.
Efter 28 minutter med bølgende spil frem og tilbage kom den første kæp i hjulet for Leicester. Stjernespilleren Jamie Vardy gik ned i en farlig tackling og fik vist direkte rødt kort. Ondt blev kort efter værre for The Foxes, da Danny Simpson havde hånd på bolden inde i eget straffesparksfelt.
Bojan tog ansvaret fra de 11 meter og selvom tilbagevendte Kasper Schmeichel gjorde hvad han kunne, så kunne han ikke forhindre en 1-0 føring til The Potters.
Det blev også 2-0, da Stoke fik det naturlige rygstød af både et overtal og en føring foran et sprudlende hjemmepublikum. Efter et frispark havnede bolden hos 6'eren Imbula, der sparkede på mål. Den flade afslutning ramte stolpen og derefter Schmeichel i ryggen, hvorfra den hoppede ud for fødderne af midtbanespilleren Joe Allen, som scorede til 2-0 i tomt mål.
Selvom det så umuligt ud, så leverede Leicester comebacket i anden halvleg. Stoke blev magelige og det kostede hjemmeholdet, der bare lukkede Ranieris tropper længere og længere ind i kampen.