Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 grunde: Derfor kan Liverpool vinde mesterskabet

03.12.2015 Kl. 17:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp sparede flere profiler i gårsdagens Capital One Cup-opgør mod Southampton, hvor The Reds besejrede Saints med hele 6-1. 

Liverpool har nu vundet de seneste fire kampe i træk, og i den anledning har Daily Telegraph givet deres bud på ti grunde, hvorfor Liverpool kan vinde mesterskabet i år.

1. God følelse i klubben

Liverpool-spillerne og fansene smiler, og det gør Klopp selvfølgelig også. Der er en god harmoni i klubben, hvor Klopps store smil har været der siden ankomsten. Hvordan ser det ud hos konkurrenterne? Manchester United kan næsten ikke score, Arsenal har mange skader, Manchester City er heller ikke prangende og Tottenham gør det godt, men anses ikke som mesterskabskandidater. Der er en god følelse om projektet på Anfield, og alle nyder det.

2. Resultaterne

Under Klopp er det blevet til syv sejre, tre uafgjorte og et nederlag i sine elleve kampe. Man har vundet ude over Chelsea og Manchester City, mens man er videre i Europa League. De vinder, selvom de ikke spiller ret godt – det gjorde de mod Swansea og Bordeaux. I de elleve kampe har man scoret 21 mål.

3. Troen på Klopp

Det var et kæmpe kup for Liverpool at få Klopp til Anfield – Han har et filosofi, som spillerne er vilde med. Han er også typen, som alle kan lide, og har en respekt, som kun de bedste managers i verden har. Spillerne gør, som han siger. De tror også på ham og er derfor villige til at arbejde for hans planer.

4. De svære udekampe er overstået

Liverpool har allerede mødt Arsenal, Chelsea, Everton, Manchester City, Manchester United og Tottenham på udebane i denne sæson. De tre udekampe i december er mod Newcastle, Watford og Sunderland – tre kampe, hvor de bør få mange point.

5. Daniel Sturridges comeback

Daniel Sturridge har stort set været ude hele sæson grundet skader, men ser nu ud til at være klar. Han nettede to gange mod Southampton og har bemærkelsesværdigt scoret flere ligamål end Wayne Rooney.

6. Ungt hold med bredde

Truppen har en lav gennemsnitsalder, og de har mange unge spillere, som kan få en rolle på holdet. Connor Randall spillede alle 90 minutter mod Southampton, mens Brad Smith kom ind og leverede en fantastisk assist til Divock Origi, der kunne fuldende sit hattrick. Der er en sund konkurrence med masser af spillere som backup.

7. 2013/14-sæsonen

Liverpool var tæt på at vinde mesterskabet i 2013/14-sæsonen, men blev slået på målstregen af Manchester City. På dette tidspunkt i 2013/14-sæsonen var Liverpool syv point efter Arsenal på førstepladsen. De fik en sløv start på denne sæson, men de har momentum, og december kan blive afgørende.

8. Førstepladsen har færre point i denne sæson

Mesterskabsholdet de sidste 12 sæsoner har minimum haft 33 point efter 14 kampe, og Manchester City har nu 29 point. Manchester United ser ikke ud til at have formlen på at vinde eller score flere mål i en kamp, mens Arsenal, Tottenham og Chelsea taber point, og det gør denne sæson til en stor mulighed for Liverpool.

9. Coutinho er Liverpools 'gamechanger'

Et mesterskabshold har en 'gamechanger' på holdet, og for Liverpools vedkommende er det Philippe Coutinho. Han scorer vigtige mål og har allerede afgjort kampe mod Stoke og Chelsea. Han skal score flere mål – og kan han komme op på 15 mål, så er der muligheder.

10. Klopp har gjort det før

Liverpools nuværende situation var den samme, da Klopp var med til at vælte Bayern München af pinden med Dortmund. Han ved, hvordan man opnår resultater med 'underdogs'.

Annonce