Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10 dage til: City præsenterer ny signing

15.01.2024 Kl. 17:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City ventes at færdiggøre en signing af Claudio Echeverri fra River Plate inden længe.

Helt konkret vil skiftet finde sted om 10 dage – 25. januar – når det argentinske transfervindue åbner.

Det skriver Daily Mail.

Herefter vil 18-årige Echeverri vende tilbage til River Plate på en lejeaftale.

Ifølge Manchester Evening News vil Echeverri tilbringe et helt år i den argentinske storklub, efter at han er blevet købt fri.

Det var noget, klubbens sportsdirektør, Enzo Francescoli, for nylig bekræftede i et interview med SportCenter.

– Han er meget rolig, og han er præcis den samme som sidste år. Han skal naturligvis have sine private ting for sig selv. Men han fortjener det. Han er en stor knægt. Han er rigtig god, med fødderne på jorden, som 18-årig, og det betyder en masse. Jeg talte med ham for et par dage siden.

– Salget er godt set ud fra et økonomisk perspektiv. Vi kender de evner, han har, men han er kun 18 år. Man kan ikke sætte en klausul på 100 millioner på spillere som disse i Europa, hvor der er høje lønninger. Det er ikke så nemt, lød det fra Francescoli i interviewet.

Det er ikke første gang, at Manchester City gør forretning med River Plate. For to år siden – i januar 2022 – hentede Pep Guardiola og kompagni Julian Alvarez i netop River Plate.

Følg transfervinduet gennem hele januar i Transfer Live.

Annonce