Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
02:03:2021 14:43
10 Championship-spillere Premier League-klubberne kan signe til sommer

Vi har kigget på ti spillere fra The Championship, som Premier League-klubberne kan overveje at signe i sommerens transfervindue.


Ollie Watkins, James Maddison og Daniel James har alle det til fælles, at de er blevet hentet til Premier League fra en klub i The Championship, hvor de har gjort en god figur. 

Og de tre spillere er langt fra de eneste, der har taget skridtet op fra den næstbedste række og leveret i Premier League, hvorfor en del af Premier League-klubberne også gerne kigger mod The Championship, når der skal købes spillere. 

Vi har taget et kig ned i The Championship og udpeget ti spillere, som kan være relevante for Premier League-klubberne at slå kløerne i til sommer. 

Ivan Toney (Brentford)
Topscoreren i The Championship med 25 mål har effektivt lukket hullet efter Ollie Watkins i Brentford, og det er nok blot et spørgsmål om tid, inden den tidligere Newcastle-angriber spiller i den bedste række. Foruden de mange mål har han også leveret ni assists. Som 24-årig er der også fortsat mulighed for at udvikle sig.

Adam Armstrong (Blackburn)
Ligesom Ivan Toney har han også en fortid i Newcastle, men nu spiller han i Blackburn, hvor han scorer mål på samlebånd. Den 24-årige angriber er den næstmest scorende i The Championship med 19 fuldtræffere, og han vil nok kunne være en kandidat for en af de mindre klubber i den bedste række.

Marc Guehi (Swansea)
Den engelske forsvarsspiller er udlejet fra Chelsea, hvor han næppe kommer til at spille næste sæson, og derfor kan endnu et lejeophold sagtens blive aktuelt, og Guehi er blevet så god, at det bør blive i en Premier League-klub.

Emiliano Buendia (Norwich)
Ni mål og ti assists har den argentinske midtbanespiller leveret i denne sæson i The Championship, hvor det måske er en smule overraskende, at han spiller. Han viste nemlig allerede i sidste sæson, at han har niveau til at begå sig i Premier League. Der har blandt andet været interesse fra Arsenal, men flere andre klubber vil helt sikkert også kunne bruge den kreative sydamerikaner. Ifølge WhoScored har han været næstbedst i rækken.

Harry Wilson (Cardiff)
Han har aldrig slået igennem i Liverpool, og det kommer han nok heller ikke til, men han har leveret godt i Cardiff, og han har bevist, at han også kan klare sig i Premier League. Bør kunne blive en fin spiller for en af de små klubber i ligaen.

Ismaila Sarr (Watford)
Kantspilleren med de hurtige fødder var tæt på at skifte til Liverpool sidste sommer, men i stedet er han blevet i Watford, hvor han er fortsat med at levere varen. Otte mål og fire assists er han noteret for i denne sæson, og han bør stadig være god nok til at spille i Premier League.

Michael Olise (Reading)
Han er kun 19 år, men Michael Olise har leveret nogle fænomenale præstationer for Reading i denne sæson. Med sin fart, eksplosivitet og dynamik har han drevet gæk med adskillige modstandere. Fire mål og ni assists er også ganske flot.

Bryan Mbeumo (Brentford)
Den vævre franskmand har nu i et par sæsoner stået i skyggen af mere markante spillere i Brentford, mens han samtidig selv har leveret flotte præstationer. Fire mål og ni assists er det blevet til i denne sæson. Hans dybdeløb og kreativitet vil kunne blive en gevinst for flere Premier League-hold.

Michal Helik (Barnsley)
Sammen med danske Mads Juel Andersen har polakken en stor andel i, at Barnsley nærmer sig toppen af The Championship. Han er utroligt dominerende i luften, hvor kun fire spillere har vundet flere hovedstødsdueller end ham pr. kamp. Kunne være en spiller for en oprykkerklub.

Josh Dasilva (Brentford)
Det tidligere Arsenal-talent dominerer kamp efter kamp for Brentford på midtbanen, hvor han er utrolig dynamisk og bidrager begge veje. Han er med på det engelske U21-landshold, og inden længe spiller han også i Premier League, for det rækker både talent og kvalitet til.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED