1/10: Liverpool-stjerne saves midt over
Tirsdag aften var Liverpool i aktion på udebane mod Galatasaray i Champions League, og det opgør vandt hjemmeholdet med 1-0.
Utroligt nok blev der kun scoret én gang i kampen, der bød på et væld af store muligheder – særligt til det tyrkiske mandskab.
Det skyldtes blandt andet, at Arne Slots defensiv sejlede rundt i store dele af kampen, og det kunne også ses i den karakterbog, som The Express lavede efter opgøret.
Tottenham-træner Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofekamp.
Her blev det uddelt karakteren 1 på en skala, der går fra 1-10, til franske Ibrahima Konaté.
– En katastrofal præstation af den ellers normalt så stabile franskmand. Han så fortabt ud, da bolden røg over hans hoved ved åbningsmålet, og han kom aldrig tilbage derefter.
– Han blev reddet af offsideflaget for, hvad der ville have været den mest klovneagtige fejl, der har ført til et mål i denne sæson.
– Hans aften gik fra ondt til værre, da han havde hånd på en bold, der gik i mål til en udligning. Derfor blev den annulleret, skriver The Express.
Også både Florian Wirtz og Mohamed Salah fik dårlige karakterer af mediet, der gav dem henholdsvis karakteren 2 og 3.
Der er returkamp på Anfield onsdag aften i næste uge.



















