Neville: Suarez skulle have straffe
Gary Neville er af den klare overbevisning, at Samuel Eto’o begik straffe på Luis Suarez.
En af de mest kontroversielle hændelser i gårsdagens brag på Stamford Bridge fandt sted i anden halvleg, hvor Samuel Eto’o kantede Luis Suarez i Chelsea-feltet.
Jose Mourinho udtalte efter kampen, at Suarez lignede en der blev skudt, mens Brendan Rodgers mener, at der var straffe. Det er Manchester United-legenden Gary Neville enig i:
– Det er helt sikkert et straffe. Det er fuldstændig unødvendigt af Eto’o. Jeg aner ikke, hvad han har gang i. Howard Webb kigger lige på det, men af en eller anden grund giver han ikke et straffe. Han skal dømme straffe. Det er så dumt af Eto’o. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, udtalte han i tv-showet Match of The Day efter kampen.