Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vil kapre Bayern-spiller

Af Daniel Nordentoft
28.11.2013 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det forlyder, at José Mourinho har udset sig David Alaba som afløser for den aldrende Ashley Cole.

21-årige Alabas fremtid har tegnet sig noget uvis henover de seneste uger, eftersom østrigeren ikke kan nå til enighed med Bayern München om en ny kontrakt.

Usikkerheden har fået José Mourinho op af stolen, og nu vil portugiseren angiveligt kapre den talentfulde landsholdsspiller. Det skriver det tyske stormedie, BILD.

David Alaba skulle angiveligt kræve op i mod hele €8 millioner om året for at forlænge aftalen med de tyske Champions League-mestre, imens klubben selv ikke vil give mere end €6 millioner i årlig løn.

Chelsea skal dog forvente hård konkurrence fra Barcelona og PSG, som også vil have kløerne i østrigeren.

Alaba huserer primært på venstreback for München-klubben, men kan også sagtens rykkes ind på den centrale midtbane, hvor han tidligere har slået sine folder med stor succes.

 

Annonce