Mikel: Specielt at score
Efter 185 kampe lykkedes det endelig John Obi Mikel at score sit første mål for Chelsea i Premier League.
John Obi Mikel må have følt noget helt specielt, da han så sit 2-0 mål stryge i kassen i gårsdagens kamp mod Fulham.
Efter 2-0 sejren i går, kunne John Obi Mikel for første gang tale om andet end bare holdets præstation i Premier League sammenhæng.
– Kampen handlede selvfølgelig om at få tre point, så målet var bare en bonus.
– Jeg er meget glad for mit mål. Det er lang tid siden jeg har scoret, og drengene har drillet mig i lang tid, fortæller en glad Mikel.
– Jeg har scoret for landsholdet og i FA-Cuppen før, så det var fedt endelig at score i Premier League også.
– Jeg træner det ofte, men det er sjældent jeg får mulighederne i kamp. Det er lang tid siden jeg har tænkt “i dag scorer jeg”. Jeg tænker kun på holdet.
Mikel har spillet i Chelsea siden 2006, hvor han skiftede London-klubben ud med Lyon. Målet i går var hans tredje. To i FA-Cuppen og nu ét i Premier League.