Medie: Van Persie gider ikke United mere
Daily Mail smider i dag noget af en transferbombe, idet de skriver, at Manchester Uniteds stjerneangriber, Robin van Persie, ikke er tilfreds i klubben, og at han længes efter en Arsenal-retur.
Robin van Persie skulle eftersigende ikke være tilfreds i Manchester United længere, hvilket blandt andet skyldes, at Sir Alex Ferguson og landsmanden, Rene Meulensteen, ikke er at finde i klubben længere. Det skriver Daily Mail.
At dette makkerpar skulle forlade klubben, var ikke en del af planen, da man i fjor fik overtalt van Persie til at forlade Arsenal for at tilslutte sig rivalerne fra Manchester United.
Derudover er Daily Mail overbevist om, at angriberen og hans familie ikke er tilfreds med de omgivelser, som de bor i sammenlignet med, hvor de boede før i London, hvorfor han nu længes efter en Arsenal-retur.
Mediet skriver endvidere, at meldinger fra Holland antyder, at van Persie ikke er tilfreds med det trænerstab, der er kommet til sammen med David Moyes.
At van Persie skulle forlade Manchester United til sommer, kan dog kun komme på tale for Uniteds vedkommende, hvis man formår at holde på Wayne Rooney, der gang på gang sættes i forbindelse med et skifte til stenrige PSG.