Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool skal kæmpe for at få Salah

25.12.2013 Kl. 10:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er blevet rygtet meget tæt på FC Basels egypter, Mohamed Salah, men ifølge spillerens agent melder flere klubber sig i kampen for den eftertragtede kantspiller.

I et interview udtalte en af Mohamed Salahs nærmeste venner, at han var 99% sikker på, at Salah skifter til Liverpool i januar, og flere medier har ligeledes meldt, at den 21-årige egypter er tæt på et skifte til Merseyside-klubben.

Dog udtaler spillerens agent nu, at der er mange andre klubber, der er interesserede i Salahs underskrift, og derfor må Liverpool nu kæmpe en hård kamp for at sikre sig kantspilleren.

LÆS OGSÅ: Benitez vil have Vermaelen til Napoli

– Der er stor interesse fra Premier League, det er sandt, men jeg vil ikke diskutere navne på nuværende tidspunkt, udtaler spillerens agent ifølge Tribalfootball.

– Den procentvise chance for, at han forlader Schweiz? Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at regne ud. Lige nu kommer interessen hovedsageligt fra Storbritannien, Spanien og Tyskland, fortsætter agenten.

Udover Liverpool er Premier League-klubberne Tottenham og Chelsea også meldt interesseret i Mohamed Salah.

LÆS OGSÅ: Cahill: Skal vinde mod de små hold

Annonce