Liverpool har ny offensivspiller i kikkerten
Benfica-kantspilleren, Ola John, er dukket op som nyt transfermål for Liverpool ifølge rapporter i Portugal.
Kantspilleren er ude i kulden hos Benfica, her har han kun spillet to kampe hidtil i denne sæson. Rapporter siger, at Liverpool og Ajax følger hollænderens situation tæt.
Brendan Rodgers jagter offensive forstærkninger til januar. Rodgers ser ikke de offensive alternativer til Luis Suarez og Daniel Sturridge som værende gode nok.
Raheem Sterling, Luis Alberto, Iago Aspas og den lejede Victor Moses er ikke holdbare løsninger for Liverpool i længden, og derfor har Rodgers udset sig Ola John.
Ajax vil efter sigende forsøge at hente John tilbage til Æresdivisonen på en lejeaftale snarest muligt.
Den tidligere Twente-stjerne har en landskamp for Holland på cv’et, men han har ikke vist sine evner frem siden skiftet til Benfica i 2012.
Han blev købt for £9 millioner, en handel der kan stige til £12, hvis han nogle kriterier opfyldes. Kontrakten med Benfica inkluderer en frikøbsklausul på £45 millioner.
Liverpool vil dog højst sandsynligt ikke betale så meget for hollænderen.