Lindegaard: skylden ligger hos spillerne
Anders Lindegaard mener at spillerne hos Manchester United er skyld i klubbens dårlige resultater og ikke manager David Moyes.
Den danske landsholdsmålmand Anders Lindegaard har ikke fået meget spilletid under David Moyes i denne sæson. Trods den manglende spilletid er Lindegaard ikke sen til at komme med opbakning til sin skotske manager, der har været under massiv kritik i denne sæson:
LÆS OGSÅ: Speroni drømmer om VM
– Der er mange spillere, som har fået masser af ansvar i denne sæson. Disse spillere har også brug for pauser, udtaler Lindegaard til TV3 Sport og uddyber:
– Det er dog ikke muligt når man spiller i en klub som Manchester United og uanset hvad manageren hedder, så ville denne periode være kommet på et tidspunkt.
Trods de dårlige resultater samt den dårlige placering, så er Anders Lindegaard overbevist om, at klubben nok skal blive en del af topstriden igen:
– Jeg er overbevist om, at vi nok skal komme tilbage på sporet, så vi igen vil være at finde i toppen af tabellen. Jeg kan ikke forestille mig, at Manchester United ikke vil være en topklub i de kommende år, slutter Lindegaard.