Hvem er Tim Sherwood?
Tim Sherwood skrev i går aftes under på permanent aftale med Tottenham. Den løber halvandet år frem. Men hvor mange havde lige hørt om Tim Sherwood for to uger siden? PLbold vil nu prøve at fortælle dig lidt mere om, hvem Tim Sherwood er.
Timothy Alan Sherwood er født d. 6. februar 1969 i St. Albans, England.
Tim, som han kaldes, var professionel fodboldspiller fra 1987 til 2005, hvor han havde hans storhedstid i Blackburn Rovers, hvor han spillede 246 kampe og scorede 25 mål
Efter sin tid i Blackburn kom Sherwood til Tottenham, hvor han spillede i fire sæsoner. Herefter blev det til to klubber mere, inden han stoppede sin aktive karriere.
Det blev også til tre kampe på det engelske landshold for midtbanespilleren. Han fik sin debut som 30-årig i en kamp mod Polen på Wembley i 1999.
Den nyudnævnte Spurs-manager kom med i trænerteamet tilbage i 2008, mens Harry Redknapp stadig var træner.
Her var han en del af trænerteamet indtil Andre Villas-Boas’ fyring i sidste uge, hvor han blev udnævnt som midlertidig træner sammen med Les Ferdinand.
23. december 2013 fik han så endelig det job, som han så gerne ville have.
Sherwood har ofte ageret fodboldekspert på Al-Jazeera, hvor han har kommenteret engelsk fodbold.