Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard drømmer om at spille for Chelsea

02.12.2013 Kl. 21:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thorgan Hazard gør alt for at komme i betragtning til Chelseas førstehold, men lige nu er fokus rettet mod at yde alt i belgiske Zulte Waregem. Det erfarer Sky Sports. 

20-årige Thorgan Hazard, lillebror til den nuværende Chelsea-nøglespiller Eden Hazard, tørner ud for belgiske Zulte Waregem med stor succes, men er ejet af London-klubben. Offensivspilleren drømmer om at tørne ud for Chelsea, men lige nu er fokus rettet mod at præstere for Zulte Waregem og formentlig nuppe endnu en sæson på udlån.

– Efter halvandet år i Zulte Waregem føler jeg, at jeg nærmer mig niveauet i Chelsea, men jeg er der ikke endnu, udtaler lillebror Hazard til Sport Voetbal Magazine, og tilføjer:

– Jeg tror ikke, at Chelsea bliver næste stop i min karriere. Hvis man ser på den svære tid som Kevin De Bruyne har i Chelsea, og hvis man ser på alle de andre stjerner, de har på udlån spredt ud i Europa.

– Der er ikke ret mange spillere mere, som drømmer om at være fast inventar i Chelsea som blot 20-årig. Jeg tror ikke på, at jeg vil blive i Zulte Waregem for tredje sæson i træk, fordi jeg allerede sagde, at forrige sæson ville blive min sidste. Jeg håber på, at næste stop bliver i udlandet på lån.

Og Thorgan Hazard har en klar drøm om at spille sammen med storbror Eden Hazard på førsteholdet i Chelsea.

– Da jeg tiltrådte Chelsea i 2012 vidste jeg, at jeg ikke ville blive førsteholdsspiller. Jeg valgte Chelsea, fordi jeg håber at komme til at spille på samme hold som min bror Eden. Det er min drøm at spille med ham, afslutter Thorgan Hazard.

Thorgan Hazard er på nuværende tidspunkt delt Zulte Waregem-topscorer sammen med angriberen Habib Habibou. De har hver især scoret ni mål i 17 kampe i Jupiler Ligaen.

Annonce