FA Cup-opsummering
Vi giver dig her et overblik over Premier League-holdenes præstationer i dagens FA Cup-kampe:
Blackburn – Manchester City 1-1
Alvaro Negredo bragte favoritterne foran kort inden pausefløjtet, men et drop af Costel Pantilimon gjorde, at de to mandskaber skal mødes på Etihad Stadium.
Aston Villa – Sheffield United 1-2
Et mål af Nicklas Helenius var ikke nok for Aston Villa, der led noget af et choknederlag til League 1-holdet.
Everton – Queens Park Rangers 4-0
Merseyside-klubben viste ingen nåde hjemme mod QPR. Ross Barkley åbnede ballet til 1-0, hvorefter Nikica Jelavic lukkede kampen med to mål. Seamus Coleman fortsætter målstimen og gjorde det til slutresultatet 4-0.
Middlesbrough – Hull 0-2
Aaron McLean og Nick Proschwitz stod for målene i en sikker Hull-sejr.
Newcastle – Cardiff 1-2
Ole Gunnar Solskjær med Andreas Cornelius fra start fik en debutsejr i en svær udekamp mod Newcastle. Papiss Cisse bragte værterne i front, men med under tyve minutter igen gjorde Craig Noone det til 1-1, og med ti minutter igen sikrede Fraizer Campbell Cardiff sejren.
Norwich – Fulham 1-1
Darren Bent bragte gæsterne i front fem minutter før halvleg, men få minutter senere var alt lige igen, da Robert Snodgrass gjorde det til 1-1. Med tyve minutter tilbage af kampen fik Lasse Vigen Christensen sin Fulham-debut, men danskeren nåede ikke at få en afgørende rolle.
Southampton – Burnley 4-3
Nathaniel Clyne, Ricki Lambert, Jay Rodriguez og Adam Lallana stod for hjemmeholdets scoringer i den målrige kampe hjemme mod Burnley
Stoke – Leicester 2-1
Kenwyne Jones og Charlie Adam scorede hjemmeholdets to mål, der var nok til at gå videre i FA Cuppen.
West Bromwich – Crystal Palace 0-2
I opgøret mellem de to Premier League-klubber var det gæsterne, der i dag trak det længste strå. Dwight Gayle og Marouane Chamakh scorede gæsternes mål.
Arsenal – Tottenham 2-0
Der var dømt FA Cup-brag på Emirates, da Tottenham kom på besøg. Trods skader i angrebet var Arsenal bedst og vandt også kampen sikkert med 2-0. Santi Cazorla og Tomas Rosicky stod for værternes mål.