Comolli: Det var så lidt, Liverpool
Damien Comolli blev udsat for stor kritik, da han hentede flere spillere til Liverpool for mange penge, men som aldrig slog til. Nu giver han lidt tilbage til kritikerne.
Den 12. april i 2012 blev han og Liverpool enige om at rive kontrakten over, og han udtalte efterfølgende, at det var grundet personlige årsager. Dog mente flere eksperter, at det var de dårlige transfers, som han stod bag, der var grunden til det.
Comolli har blandt andet hentet Andy Carroll, Stewart Downing, Charlie Adam, Sebastian Coates, Doni, Craig Bellamy, Jose Enrique og ikke mindst Luis Suarez til Liverpool. Han svarer nu tilbage til de kritikere, der ikke mener han har bidraget med noget godt i Liverpool.
– Mit svar til spørgsmålet: “Hvad har jeg bidraget med i Liverpool?” er, når Steven Gerrard siger, at Luis Suarez er den bedste angriber, som jeg har skaffet for en god pris, udtaler han til London Evening Standard.
VIDEO: U18 – SVINESTREG I MERSEYSIDE-OPGØR
Luis Suarez er kendt for at have et stort temperament på en fodboldbane, hvilket også har resulteret i et par karantænedage, men det var kun et plus i Comollis bog.
– Jeg så det som en positiv ting. Han er ekstrem nem og være sammen med på daglig basis, og så er han en fantastisk spiller og en god holdkammerat, som altid går rundt og griner. Han giver 100% til hver træning, fortæller han.